Disse sider er især til jer, som er overgået fra Post Danmark/DPD til GLS. Vi
vil her give svar på nogle af de spørgsmål der måtte være i forbindelse med
overgangen.
Vi vil gøre alt for at få overgangen til at være så gnidningsløs som muligt og
for at vise jer, at I som kunde og ikke mindst jeres pakker er i trygge hænder
hos GLS.
Tilfredse kunder er vores levevej
Hos GLS er vi vant til at agere efter frie markedsvilkår. Vi ved, at vores
succes står og falder med vores kunders tilfredshed. Og vi ved, at en væsentlig
brik i en god kundeoplevelse er oplevelsen af nærvær, tilgængelighed og viden
hos de mennesker, man er i kontakt med.
Derfor vil du som kunde opleve, at vi hos GLS arbejder værdistyret og med
din forretning som pejlemærke for alle initiativer.